130 km på 24 timer 2.-3.04.2005
Vort medlem Allan Yde fra Skrydstrup havde besluttet, at han ville
forsøge at gå 120 km på 24 timer.
Han startede lørdag morgen kl. 7, hvorefter han i løbet af de næste 24
timer gik 32 omgange på en
4.063 m lang rute rundt i Skrydstrup, så det blev faktisk til 130 km i
stedet.

Undervejs fik han følgeskab af adskillige personer, der havde hørt om
hans foretagende.
I alt kom der 26 personer og fulgte ham på nogle af turene, således at
han kun gik 2 ture alene.
Hele natten havde han følgeskab, og det var utrolig dejligt, da natten
er det sværeste tidspunkt for
en enlig vandrer.
Fra Fodslaw Haderslev skal der lyde et stort TILLYKKE.
Foto/Tekst: Lis Kristiansen |